Vilkår og betingelser – Sélia Wellness
Disse vilkår gælder for alle bookinger hos Sélia Wellness. Ved gennemførelse af booking accepterer gæsten nedenstående betingelser.
⸻
Booking og betaling
Alle ophold bookes via vores online bookingsystem på Planway.
Betaling gennemføres i forbindelse med booking, medmindre andet er aftalt skriftligt.
Bookingen er bindende, når betalingen er gennemført.
⸻
Aflysning, ændringer og refusion
Aflysning skal ske senest 48 timer før det planlagte ophold.
Aflysninger foretaget senere end 48 timer før opholdet refunderes ikke.
Manglende fremmøde betragtes som afholdt ophold.
Ønsker du at ændre eller rykke din tid indenfor 24 timer før din aftale, vil den nye booking ikke være refunderbar.
Sélia Wellness forbeholder sig retten til at aflyse en booking i tilfælde af tekniske udfordringer, manglende rengøringsmulighed eller andre uforudsete forhold. I disse tilfælde tilbydes enten en ny tid eller fuld refusion.
⸻
Adgang ved overskridelse af bookingtid
Det er gæstens ansvar at forlade faciliteterne ved opholdets afslutning.
Hvis lokalet ikke er forladt ved bookingens udløb, forbeholder Sélia Wellness sig retten til at åbne døren uden yderligere varsel af hensyn til rengøring og efterfølgende bookinger.
Ved overskridelse kan der desuden opkræves et forsinkelsesgebyr.
⸻
Opholdets varighed og tidsdisciplin
Opholdet varer den tid, der er booket, og inkluderer omklædning.
Der er afsat 15 minutters rengøring mellem hvert ophold, og det er derfor vigtigt, at faciliteterne forlades rettidigt.
Ved overskridelse kan der opkræves et forsinkelsesgebyr, da dette påvirker rengøring og efterfølgende bookinger.
⸻
Brug af faciliteter og adfærd
Faciliteterne skal anvendes med omtanke og respekt.
Det er obligatorisk at skylle sig, inden pool, spa eller sauna benyttes.
Lokalet skal efterlades i pæn og ordentlig stand.
Det er ikke tilladt at:
Justere, skrue på eller manipulere teknisk udstyr
Flytte rengørings- eller teknisk udstyr
Smide mad, drikkevarer eller genstande i pool, spa eller sauna
Overtrædelse kan medføre ekstra rengørings- eller reparationsgebyr.
⸻
Hygiejne, sundhed og sikkerhed
Af hensyn til hygiejne og vandkvalitet er følgende ikke tilladt:
Medbringelse af egne sæber, olier eller kropsprodukter
Brug af selvbruner før eller under opholdet
Brug af spa, sauna eller pool under menstruation
Vandets kemi kontrolleres løbende efter gældende standarder.
Sélia Wellness kan ikke holdes ansvarlig for individuelle reaktioner såsom hudirritation, da disse kan skyldes personlige forhold, badetøj, kropsprodukter eller helbredstilstand.
⸻
Alkohol, mad og drikke
Alkohol må ikke medbringes, og gæster der møder påvirkede, kan afvises uden refusion.
Mad, snacks og drikkevarer må kun nydes, hvis de er:
Tilkøbt ved booking
Eller aftalt skriftligt på forhånd
Det er ikke tilladt selv at hente mad, snacks eller drikkevarer i faciliteterne.
⸻
Tilkøb, kampagner og tilbud
Alle kampagner og tilbud gælder udelukkende i den angivne periode.
Tilkøb som snacks, drikkevarer og oppyntning vælges ved booking eller aftales skriftligt forud for opholdet.
⸻
Skader og ansvar
Gæsten hæfter fuldt ud for skader på inventar, udstyr eller faciliteter, som kan henføres til opholdet.
Eventuelle reparationer, udskiftninger eller ekstra rengøring faktureres efterfølgende.
Sélia Wellness kan ikke holdes ansvarlig for:
Tabte eller glemte ejendele
Personskader som følge af forkert brug af faciliteter
Tekniske fejl uden for vores kontrol
⸻
Rygning
Rygning er strengt forbudt i alle områder.
Overtrædelse medfører gebyr for ekstra rengøring, udluftning og lugtsanering.
⸻
Aldersgrænser
Børn under 3 år deltager gratis.
Tilkøb med alderskrav må ikke benyttes af personer, der ikke opfylder kravene.
Sélia Wellness forbeholder sig retten til at afvise brug heraf uden refusion.
⸻
Kameraovervågning
Der er kameraovervågning uden for lokalet af hensyn til sikkerhed, dokumentation ved skader og hærværk.
Der er ingen kameraer inde i wellnessområdet.
⸻
Klager og henvendelser
Eventuelle problemer eller utilfredshed skal meddeles under opholdet, så vi har mulighed for at afhjælpe situationen.
Henvendelser fremsat efterfølgende kan ikke danne grundlag for refusion eller kompensation.
⸻
Kontakt
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os via
Instagram, TikTok, telefon eller e-mail.
1. Anvendelse og gyldighed
- Ved at bruge Planway accepterer du disse betingelser.
- Ved brug af Planway og accept af disse vilkår, indgår du (Herefter også kaldet forbruger) en aftale med Planway Aps, som er et dansk registreret selskab, der står bag og udbyder tjenesten Planway.
- Planway forbeholder sig retten til at ændre disse betingelser uden varsel.
2. Forbrugers forpligtigelser
Forbruger forpligter sig til at overholde dansk lovgivning. Forbruger er ansvarlig for lovligheden af det materiale og den information som stilles til rådighed for offentligheden, herunder at materiale og information ikke krænker tredjemands rettigheder eller kan vække anstød i offentligheden. Kunden forpligter sig til og er ansvarlig for, at relevant information herunder navn, adresse, postnummer, telefonnummer, e-mail adresse altid er korrekt hos Planway, hvorfor kunden straks ved ændringer heri skal meddele disse til Planway skriftligt eller ændre oplysningerne under kundeprofil.
3. Planway’s forpligtelser
Planway forpligter sig til at behandle alle oplysninger om forbruger fortroligt, og information deles kun med relevante Planway partnere. Planway forbeholder sig dog retten til at udlevere forbrugers personlige oplysninger til de relevante myndigheder i tilfælde af misbrug af internettet eller begrundet mistanke herom. Planway forbeholder sig ret til at bruge oplysningerne til udarbejdelse af generelle statistikker samt at anvende det udførte arbejde som reference i salgs- og marketingsøjemed. Planway er berettiget til at videregive oplysninger til officielle navnemyndigheder, f.eks. DK Hostmaster, InterNIC og RIPE.
4. Bookinger
Alle bookinger der oprettes gennem underdomæner til vores partnere, er en aftale mellem forbruger og partner.
5. Planway’s rettigheder
Planway er berettiget til uden varsel at nedtage og lukke en forbrugers konto, såfremt forbruger ikke overholder de generelle betingelser og/eller særaftaler mellem parterne. Planway er berettiget til uden forudgående varsel at slette materiale, som efter Planway’s skøn er ulovligt, af anstødelig karakter eller på anden måde strider imod god skik og brug. Planway anser spam for misbrug og derved en misligholdelse af aftalen, og forbeholder sig retten til at videregive personlige oplysninger til relevante myndigheder i sådanne tilfælde.
6. Sikkerhed
Planway bestræber sig på at opretholde en høj grad af sikkerhed, herunder relevant SSL-kryptering (https) ved tilgang til systemet. Planway kan dog ikke garantere mod hacker-angreb, som kan forårsage systemnedbrud og/eller tab af data. Tab forårsaget af hackerangreb vil derfor ikke blive dækket af Planway. Forbruger er selv ansvarlig for sikkerhed på de anvendte enheder. Planway foretager løbende backup, der opbevares i tre måneder.
7. Ansvarsfraskrivelse
Planway er ikke ansvarlig for tab eller skade som følge af afbrydelser eller forstyrrelser i Planway’s elektroniske udstyr eller afbrydelser eller forstyrrelser, der kan tilskrives Planway’s leverandørers eller øvrige tredjemænds forhold. Planway er ikke ansvarlig for informationer hentet fra internettet eller brugen af internettet i øvrigt.
8. Force Majeure
Planway kan ikke gøres ansvarlig for forhold, der må betegnes som force majeure, herunder, men ikke begrænset til krig, optøjer, opstand, generalstrejke, ildsvåde, naturkatastrofer, valutarestriktioner, import- eller eksportforbud, afbrydelse af den almindelige samfærdsel, afbrydelse af eller svigt i energi-forsyningen, længerevarende sygdom hos nøgle-medarbejdere samt indtrædelse af force majeure hos underleverandører.
9. Varsling af ændringer
Planway skal varsle ændringer af aftalen med forbruger i de tilfælde ændringen er til ugunst for forbruger. Varsling pr. emailadresse oplyst af kunden ved aftaleindgåelsen er tilstrækkelig varsling. Ændringer til ugunst for forbruger skal ske med minimum én uges varsel.
10. Planway’s overdragelse til tredjemand
Planway er berettiget til frit at overdrage driften af produktet samt eventuelle tilknyttede tillægsydelser til tredjemand uden varsel, såfremt overdragelsen kan ske på uændrede vilkår for forbruger.
11. Lovvalg og værneting
Tvister imellem forbruger og Planway skal afgøres efter dansk ret ved Planway’s hjemting.
12. Online betaling
Ved brug af Online betaling forbeholder Planway sig retten til at trække pengene før behandlingen finder sted. Dette gøres da det fungerer som depositum for behandlerne.
13. Opbevaring af data
Ved accept gives der samtykke til at din persondata må opbevares og håndteres i Planway. Alle henvendelser og spørgsmål til personoplysninger kan sendes til info@planway.com.
14. Fortrydelsesret
Forretningen tilbyder 14 dages fortrydelsesret ved online betaling, hvis forbrugeren ønsker at gøre brug af dette, tilbagebetales det fulde beløb.
15. Reklamationsret
Forretningen tilbyder 24 måneders reklamationsret ved online betaling, hvis forbrugeren ønsker at gøre brug af dette, tilbagebetales det fulde beløb. Reklamationen skal finde sted indenfor 2 måneder efter forbrugeren har konstateret fejlen eller manglen.
16. Levering
Ved brug af online betaling bliver ydelsen aktiveret øjeblikkeligt og det er efterfølgende forbrugerens ansvar at gøre brug af denne.